Copenhagen Office
Startdato 1. februar 2026

Sales Manager Danmark, Outbound Sales

Sales Manager Danmark, Outbound Sales

Created:
December 18, 2025
December 19, 2025

Vil du stå i spidsen for et hurtigt voksende, outbound-drevet B2B salgsteam på 5-6 unge, ambitiøse sælgere, og samtidig have ansvaret for dit eget månedlige salg? Brænder du for at skabe resultater, motivere og udvikle talenter, og udvikle stærke salgsprocesser? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om rollen

Som Sales Manager for det danske salgsteam vil du spille en vigtig rolle i Weplys vækst. Vi skal vokse teamet betydeligt, og det er afgørende for vores mål for 2026, at vi finder de rette profiler og sikrer deres arbejdsglæde, udvikling, indsatser og performance. Vores salgsmotion er SME fokuseret, høj volume og primært outbound via telefonen.

I denne rolle får du det overordnede ansvar for, at teamet når sine salgsmål, som inkluderer dit eget personlige quota. Du bliver drivkraften bag teamets udvikling og den daglige eksekvering i samarbejde med de øvrige teamleads for andre markeder og vores Head of Sales, som du refererer til. Rollen er hands-on, og som spillende træner forventes det, at du kan og vil gå forrest på indsatser, coaching og salg. Du assisterer Head of Sales med implementering af salgsprocesser og metodikker på tværs af vores markeder. Du bygger gode relationer og samarbejder på tværs af organisationen.

Dine primære ansvarsområder:

  • Ledelse, sparring, coaching, træning og udvikling af sælgerne på det danske team.
  • Sikre daglig eksekvering på salgsmål og øvrige KPI’er.
  • Drive og optimere salgsprocesser, pipeline management og forecast.
  • Ansvar for opnåelse af eget månedligt salgstarget samt teamets overordnede quota.
  • Personligt opsøgende salg og udvikling af egen kundeportefølje.
  • Onboarding og træning af nye teammedlemmer.
  • Tæt samarbejde med de andre sales managers samt med vores Head of Sales.
  • Rapportering på performance og løbende optimering af salgsindsatser.

Vi søger dig, som:

  • Har solid erfaring med outbound-drevet SME B2B-salg, og gerne erfaring fra en lignende lederrolle. Din erfaring inkluderer høj volume på telefonsalg og gerne erfaring fra tech eller telco. Hvis du tidligere har solgt til ejerledere, salgsledere og/eller marketingschefer kan det også være en fordel.  
  • Har en track-record, hvor du og dit team kontinuerligt har nået jeres salgsmål.  
  • Trives i et højt tempo og motiveres af at skabe resultater og nå mål.
  • Har stærke lederevner og kan udvikle både mennesker og metodiker. Formår at implementere og følge playbooks.  
  • Arbejder struktureret med pipeline, forecasting, data og performance.
  • Er motiverende, tydelig og god til at kommunikere.
  • Har et naturligt drive, energi og ejerskab. Er en teamplayer.  

Vi tilbyder:

  • En nøglerolle i en virksomhed med ambitiøs vækst med et ungt og ambitiøst team.
  • Mulighed for at præge både salgsstrategi og eksekvering.
  • God fast løn + attraktiv provisionsmodel
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Et stærkt socialt og professionelt team.
  • Gode arbejdsforhold og moderne rammer.

Lyder det som dig?

Stillingen er fuldtid, og foregår i arbejdstiden 8-16 på hverdage på vores kontor ved Københavns Hovedbanegård. Ansøgninger vil blive læst løbende, og stillingen kan tiltrædes den 1. februar eller hurtigst muligt derefter efter aftale.

Send din ansøgning og CV til job@weply.dk. Vi kalder løbende ind til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Amanda Ghidoni på amanda@weply.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det laver vi hos Weply

Weply er en SaaS virksomhed i København, der hjælper virksomheder med at vækste deres forretning ved at konvertere deres hjemmesidebesøgende til kvalificerede leads. Vi håndterer i øjeblikket over live chats for mere end 2000 virksomheder i Norden, og vi har en mission om at blive den førende spiller på det globale marked. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge, Holland og England.  

Vi er ca. 50 medarbejdere baseret i København og Sofia Bulgarien.  

Hvordan er det at arbejde hos Weply?

Du kommer til at arbejde på et kontor i hjertet af København med en 500 m2 stor tagterrasse med udsigt over byen, hvor vi fyrer op under grillen og drikker drinks om sommeren. Arbejdsmiljøet hos Weply er præget af fokus på kunder, produkt, og resultater. Vi lægger vægt på et uformelt miljø, transparens, inddragelse og udvikling.  

Som Weply'er elsker vi at have det sjovt sammen, og hver måned holder vi teamdag med sociale aktiviteter. Vi spiser morgenmad sammen om fredagen, har gratis drikkevarer, en god frokostordning, fredagsbar og løbende konkurrencer. Du bliver også inviteret til Weply Games - vores udgave af OL, kick-offs og andre arrangementer. Vigtigst af alt får du åbne, ambitiøse og hjælpsomme kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen, lære dig at kende og se dig vokse i din rolle.